Jammu og Kashmir –Den glemte konflikt
Jammu og Kashmir konflikten er et af de ældste emner på dagsordenen for FN’s Sikkerhedsråd. Konflikten er lige så gammel som Palæstina problemet.
Konflikten starter helt tilbage fra 1947 hvor der skete en markant opdeling af Indien i Pakistan og Indien, hvor den hinduistiske hersker i staten Jammu & Kashmir og en autonum region i Britisk Indien, besluttede at slutte sig til Indien mod sine undersåtters ønsker, som var 90 % muslimer.
Dette var imod opdelingensplan, hvorefter herskerne i de over 300 selvstyrende stater skulle tage hensyn til deres undersåtters ønsker, når de besluttede at tiltræde Indien eller Pakistan.
Befolkningen i Jammu og Kashmir rejste sig i opposition mod beslutningen fra den hinduistiske hersker i Jammu og Kashmir, hvilket fik Indien til at sende sit militær til regionen. Indien fremhævede også sagen for FN’s Sikkerhedsråd, som i en række skelsættende resolutioner, under hensyntagen til demokratiets principper, gav mandat til, at territoriets fremtid skulle besluttes i overensstemmelse med befolkningen i Jammu og Kashmir blive fastslået gennem en folkeafstemning, som vil blive organiseret af De Forenede Nationer. Mens Pakistan gik med til at implementere FN’s Sikkerhedsråds resolutioner, nægter Indien fortsat at gøre det.
I øjeblikket er en del af staten Jammu og Kashmir under Pakistans kontrol og kaldes Azad (frie) Jammu og Kashmir, og resten er under Indiens kontrol. Den del, der er under pakistansk kontrol, har sin egen regering og forfatning, som tillader den at være autonom i sine interne anliggender, mens det indisk kontrollerede Kashmir styres med brutal hånd af Indien. Indien fortsætter med at indsætte over 700.000 sikkerhedsstyrker for at undertrykke befolkningen på 6 millioner, som aldrig har accepteret indisk kontrol over deres territorium. Dette er en af de største udsendelser af sikkerhedsstyrker overalt i verden.
Jammu Kashmir spørgsmålet er i sin kerne en territorial strid mellem Pakistan og Indien, som skal afgøres i overensstemmelse med befolkningen i Jammu og Kashmir. Men gennem årene har det også udviklet sig til en af de store humanitære og menneskerettighedskriser, verden har set. Gennem sine sikkerhedsstyrker har Indien udført de værste menneskerettighedskrænkelser af befolkningen i Jammu og Kashmir. I løbet af de sidste 3 årtier har de indiske sikkerhedsstyrker dræbt over 100.000 personer i udenretslige drab. Der er udbredt tortur, ulovlige tilbageholdelser, overgreb og voldtægt af kvinder og brug af pillepistoler mod ubevæbnede demonstranter, hvilket fører til blændende af hundredvis af mennesker. Afspærring og ransagning af kvarterer og hjem uden nogen retlig tilladelse er næsten en daglig begivenhed.
Hændelserne med menneskerettighedskrænkelser har oplevet en ny intensitet siden den 5. august 2019, hvor den indiske regering besluttede at trække den særlige status tilbage, som var givet til de indiske besatte Jammu og Kashmir i den indiske forfatning ved at ophæve artikel 35-A og artikel 370. Dette var en krænkelse af Sikkerhedsrådets resolutioner og international lov, da disse artikler var fundamentale for bevarelsen af det indiske besatte Jammu og Kashmir som et omstridt territorium, som skulle afgøres efter folkets ønsker. Sammen med disse handlinger er der indført nye love og procedurer for at ændre den demografiske struktur af det besatte område ved at tillade ikke-kashmirer at købe ejendom og søge domicil i indiske besatte Jammu og Kashmir.
Efter denne ulovlige handling pålagde den indiske regering de værste former for menneskerettighedskrænkelser på befolkningen i Jammu og Kashmir. En lockdown blev pålagt et territorium, der varede i over 18 måneder, hvor folk blev låst inde i deres hjem, og alle kommunikationsmidler, inklusive telefon- og internetforbindelse blev blokeret. I løbet af de sidste to et halvt år er 537 personer blevet dræbt af sikkerhedsstyrker, 17.204 civile er blevet arresteret, der har været 2251 tilfælde af tortur, 584 personer blev såret af pe, 97 personer blev dræbt, mens de var i varetægt af sikkerhedsstyrker, 116 kvinder blev forulempet, og 1058 hjem blev sat i brand. Folk i det besatte område blev også nægtet lægehjælp, da Covid-19-pandemien ramte verden.
Indiske sikkerhedsstyrkers krænkelser af menneskerettighederne er blevet dokumenteret af de internationale og indiske menneskerettighedsorganisationer. Amnesty International og Human Rights Watch har offentliggjort rapporter om menneskerettighedssituationen i det indiske besatte Jammu og Kashmir. FN’s Menneskerettighedsråd har offentliggjort to detaljerede rapporter om menneskerettighedskrænkelserne i det indiske besatte Jammu og Kashmir. Den Europæiske Unions parlament har også lagt mærke til menneskerettighedssituationen i Kashmir. Adskillige grupper i Indien, såsom Concerned Citizens Group ledet af tidligere minister Yashwant Sinha, der har udtalt sig imod menneskerettighedskrænkelserne i det indiske besatte Jammu og Kashmir. Indien er dog ikke blevet kritiseret af især regeringer i Vesten, som er de mest selverklærede menneskerettighedsforkæmpere, for dets handlinger for at krænke menneskerettighederne i Jammu og Kashmir.
Som verdensleder, fremmer og forsvarer af menneskerettigheder skal Danmark også hæve sin stemme mod de menneskerettighedskrænkelser, der begås i det indiske besatte Jammu og Kashmir. Folket i Danmark bør indprente deres regering til åbent at tale imod indiske grusomheder i indiske besatte Jammu- og Kashmir-medlemmer. De bør bede deres parlamentsmedlemmer om at lægge pres på den danske regering for at rejse menneskerettighedssituationen i det indiske besatte Jammu og Kashmir bilateralt med Indien, EU og FN. På samme måde bør befolkningen bede medlemmerne af Europa-Parlamentet (MEP’er) om at rejse menneskerettighedssituationen i det indiske besatte Jammu og Kashmir i de relevante udvalg i Europa-Parlamentet.
Beskyttelse og fremme af menneskerettighederne er et fælles ansvar for det internationale samfund. Også Danmarks befolkning skal spille deres rolle i dette globale ansvar. Det skylder du befolkningen i Jammu og Kashmir.